23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Butikstyve stjæler helt almindelig vare: Nu er den fjernet

Først var det de dyre champagneflasker, der blev taget af hylderne. Så blev oksemørbrad og andet dyrt kød låst inde. Og nu har en butik taget næste skridt og gemt pulverkaffe væk.

"Nescafé Gold kan købes ved henvendelse til kundeservice".

Det er den besked, der møder handlende i Føtex Food på Frederiksbjerg i Aarhus. Pulverkaffen er blevet fjernet fra hylden og kan kun købes i kundeservice.

Det skyldes problemer med butikstyve, oplyser Salling Groups presseafdeling.

- Varehuschefen i den pågældende butik har i løbet af december haft udfordringer med tyveri af netop den kaffe, så som reaktion på det er kaffen blevet fjernet, siger Pernille Bonne Nejsig fra kommunikationsafdelingen til TV2 Østjylland.

Salling Group oplever generelt stigende problemer med butikstyveri.

- Jeg er ikke bekendt med tilsvarende specifikke tiltag andre steder, men generelt oplever vi en øget tendens til tyveri af hverdagsvarer fra butikkerne, hvilket også er årsag til den ekstra foranstaltning her, siger Pernille Bonne Nejsig.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.14